I naturens ånd

Maia Birkeland og Monika Mørck forener deres to praksisser i udstillingen Rekonstruksjonar Heimanfrå, som lige nu udstilles på Trøndelag senter for samtidskunst. Alle værkerne i udstillingen harmonerer fint med hinanden, men det er alligevel let at identificere kunstneren bag hvert værk.

Træ og andre planter er de mest gennemgående materialer i Maia Birkelands værker. I udstillingen tager disse form af skulpturer og installationer. I flere af værkerne er ubehandlede grene og blade installeret nede i træstubbe eller andet behandlet træ, som med Høymole, hvor visne høymoleplanter er installeret i gamle plankestykker. Det er let at gennemskue opbygningen af værkerne. Barketræ ser ud som noe, et menneske som var ubekendt med træer, skulle konstruere ud fra en tekstbeskrivelse. I en træstub er kamstålstænger sat i, som er blevet dækket af bark. En snor af blade hænger ned i en tråd fra toppen af skulpturen.

I konstruktionerne nedbrydes naturens former til deres enkleste dele som blade eller bark, for derefter at blive sammensat igen på nye måder, men med samme formudtryk. Det er nærmest som om, nye arter opstår. Birkelands kreationer består også af menneskeskabte objekter som for eksempel jernstænger. Der er en paradoksal form for meningsløshed ved at plukke blomster fra en gren for at installere dem på en ny gren. Selv hvis de er blevet behandlet med garn og gips som i værket Eng.

Essentielt i Monika Mørcks værker er materialer som tekstil og garn. Flere af værkerne har en skrøbelighed som egentlig er til stede i hele udstillingen, men som især er tydelig her. De tynde stoffer blafrer let, når man passerer dem. Flere af værkerne består af broderier på plastbrændesække med forskellige sting i stærke farver. Materialer som perler og fåreuld er også syet ind i flere af dem. Værkerne er omkring en halv meter i størrelsen. Udover disse udstiller Mørck også flere planteindfarvede silkestykker, der hænger som flag på væggene i rummene. De plantefarvede stoffer udgør en direkte kommunikation til Birkelands værker, da begge kunstnere anvender blomster. 

Jeg bliver meget fascineret af Mørcks værk Plastisk rekreasjon (Skog). Her møder man en installation af syv store broderier med samme udtryk. Hver af broderierne består af brændesække af plast med tråd broderet ind, i røde nuancer. Broderimønstrene er kruseduller, som visuelt minder mig om gamle telefonkabler. Broderierne er installeret i rummet med gennemsigtig tråd, så det ligner, de svæver, og får installationen til at se nærmest lidt magisk ud. 

Værkerne i udstillingen giver mig associationer til naturen, og menneskets påvirkning af den, men ikke på en dårlig måde. Selv når der i flere værker er kunstige materialer som plast eller metal, bliver det præsenteret som en del af naturen. Der skabes en direkte forbindelse i konstruktionerne, som fjerner den negative konnotation menneskets søppel har ved at gøre materialerne levende på samme måde, som planter er det. 

Rekonstruksjonar heimanfrå er en udstilling, der viser en materialeleg i form af værker, der præsenterer en symbiotisk kontekst mellem mennesker, industri og natur. Gamle håndværk bliver brugt på nye såvel som velkendte måder. Dog sker der en clash med den insisterende hvide kube. Rummet bliver for stort, hvilket gør at kunsten mister sin identitet. Værkernes kontekst virker svære at kommunikere med denne setting, især da ønsket om den hvide kube har været så stor, at værket Høymole endda er placeret på et podie. De fine referencer til tidligere tiders hverdagsaktiviteter såsom dyrehold og teknikker som planteindfarvning ender med at stå i stærk kontrast med det polerede lokalet, værkerne udstilles i.

Artikkelfoto: Monika Mørck og Maia Birkeland, Rekonstruksjonar heimanfrå, TSSK. Foto: Susann Jamtøy / Trøndelag senter for samtidskunst

Rekonstruksjonar heimanfrå
Monika Mørck og Maia Birkeland
Trøndelag senter for samtidskunst
02.03. – 09.04.2023