Industrielle spor

Sverre Wyllers udstilling på Dropsfabrikken er uden titel, og uden å være fortrolig med hans arbejde fra før, er det derfor ikke let at vide hvad der venter mig. Det første værk jeg møder, er Mini. En skulptur, vis størrelsesforhold passer til sin titel. Et lille stykke bøjet stål i lyseblå, der balancerer på en rund sokkel. Soklen er også i stål, men umalet. Den minder mig om en bølge i havet. Veldig simpel og fin. 

Titlen Tatlin fanger min opmærksomhed. Jeg vil mene, at den refererer til den sovjetiske kunstner Vladimir Tatlin, som er mest kendt for sin model af et monumentalt tårn. Modellen blev lavet i 1919, men tårnet blev aldrig bygget. Tårnet opfattes som en forudsætning for konstruktivismen. Wyllers skulptur Tatlin trækker også mange tråde til konstruktivismen; længer af mørkt stål er bukket og bøjet til en større sfære. Den er abstrakt men imiterer alligevel geometriske former. Det er et ganske industrielt look. Selvom skulpturen ikke siger mig så meget, tror jeg alligevel den er vigtig for udstillingen. Titlen åbner op for en slags linse at se udstillingen igennem. Den insinuerer en grund, hvorfra Wyllers værker udspringer; konstruktivismen. 

Alle skulpturerne er lavet i stål. Flattstål, oppreist og Antenne har det tilfælles med Mini, at de er produceret i et eller to stykker og så er de malet lyseblå. De er meget elegante, simple, kanskje endda poetiske. Flattstål, oppreist minder mig om den tyske billedkunstner Bettina Pousttchi’s værker Vertical Highways; skulpturer lavet ud af autoværn, som er blevet bøjet, rejst op og malet i monokromer. Wyller har nok været i gang med denne type skulpturer før Pousttchi. Begge kunstnerne leger med tyngde. Deres skulpturer består af metaller, der vanligt associeres med hård industri og infrastruktur, der bearbejdes til et lettere, mere organisk udtryk. Poutsschis Vertilcal Highways er blevet gjort helt glatte og jævne, sådan at man ikke ser brugsmærker, men stadig kan genkende formen. Her distancerer kunstnerne sig fra hverandre. Wyllers Flattstål, oppreist har et mere råt udtryk, selvom den står slank og elegant. Jeg genkender ikke formerne, men det kan ses, at stålet har været i brug før. Svejsningerne er synlige og kanterne er lidt flossede og skarpe.  

Skisser, pilegrimer er et stort triptykon maleri i tempera (tre malerier, der hører sammen). Det er malet i grønlige toner, og der træder nogle store, ovale former frem fra bund til top. Dette er et maleri, der skal være skitser til skulpturen Pilegrim, som Wyller udstiller nu ved Nidarosdomen. Malerierne i sig selv er veldig fine i farverne, men jeg havde fundet dem endnu mere interessant, hvis jeg havde vist at de hænger sammen med Wyllers værk ved Nidarosdomen. Det er ikke kommunikeret, ud over i titlen, og jeg opdagede det desværre først, da jeg kom hjem. Jeg fik følelsen af, at jeg havde misset et vigtigt clue til udstillingen. Det er mig en gåde, hvorfor man ikke har udnyttet muligheden for at formidle relationen mellem denne udstilling og Wyllers Pilegrim.

På væggene rundt i hele gallerirummet hænger der en linje af mindre malerier. Malerierne Donauserien B#1-B#13 er i forskellige lækre grønne, orange, røde, grå og blålige farver i knækkede toner. Det ser ud som om, der er blevet brugt en lag på lag-teknik. Både penselstrøg og tegnede streger kan jeg finde. Titlen afslører, at de er inspireret af Donaufloden. 

Tendensen til at lade kunsten være inspireret af naturen, uden nogen form for skepsis, synes jeg umiddelbart er rimelig brugt og udkørt. Samtidig kan en sådan dom være forhastet. Kanskje referencen til Donaufloden er et peg mod den industrielle revolution. Store floder, der går på tværs af landegrænser, blev udnyttet til udvikling af handelen under revolutionen der havde sin begyndelse i 1750’erne. Wyllers skulpturer har, som tidligere nævnt, et ganske industrielt udtryk – og så er de gjort i stål. Netop stålproduktion fik en effektivisering under den anden industrielle revolution og kom derfor til at spille en vigtig rolle. Hvis man formår at lave denne kobling selv, samler der sig pludselig en rød tråd gennem værkerne, der tilfører et spændende lag til udstillingen.

Der er ingen tvivl om at Sverre Wyller er dygtig. Håndværket er godt, værkerne er flotte i sig selv. Jeg savnede dog mere formidling. Jeg opfordrer ikke til en udpensling af alle værker, men hvis kunsten kun handler om håndværket, udseendet og sin egen komposition, kan den ende op med at tale ind i et ekkokammer. Godt håndværk bør være i stand til at bære et stærkt indhold. Wyllers værker tog ikke mig med storm. Er man derimod primært ude efter æstetisk, godt håndværk, så vil man garanteret værdsætte Wyllers udstilling; og så må man altså også lige forbi Pilegrim ved Nidarosdomen.

Sverre Wyller
18.06 – 14.08.2022
Dropsfabrikken