Semiotisk grænseleg

Det nærmest monumentale, orange indgangsparti til Heimdal Kunstforening genererer en pause fra den omkringliggende, bevægelsesfulde omverden af industri: fabrikker, trafik og togbanen. Kunstforeningen er, set i den kontekst, et godt udgangspunkt for den aktuelle udstilling Grader av Läsbarhet af Märit Aronsson & Lina Nordenström.  

Til udstillingen findes en værktekst udarbejdet af den svenske forlægger Joakim Norling, med titlen Vid tankens och språkets gräns. Teksten giver os et indblik i udstillingens tematikker og fællesnævnere, men også de to kunstneres individuelle arbejdsudgangspunkter.  

Det første værk jeg møder er en serie af 12 bogtryk af Lina Nordenström, med titlen Typografik. 12 velarrangerede bogtryk, alle i samme størrelse, er installeret i øjenhøjde på væggen. De er uden rammer, udover de naturlige indramninger, som skabes ved mellemrummene mellem værkerne. Ved første øjekast giver bogtrykkene en følelse af tomhed, i kurateringen, men mest i det visuelle udtryk, indtil man går lidt tættere på og møder en leg med sprog; en flydende fremstilling af tal og bogstaver, som et nyt hybridalfabet. En leg af 0 eller O, fremstillet som tal og bogstav, men også som en form, både som cirkel og som en udfyldt plet. 

Ind i næste rum får jeg øje på et enkelthængende værk lavet af Märit Aronsson som del af hendes serie bestående af 12 differerende værker, med titlen Allt hänger ihop. Værket som fanger mit øje er nummeret med tallet 5 og udgør en pink kontrast til de ellers mere dæmpede farvevalg i resten af udstillingen. Samtidig introduceres jeg for et gennemgående tema i Aronssons arbejde, en genkendelig bølgeformation gemt et sted inde bag motivet, en frosset bevægelse. Denne serie af 12 værker taler sig ind i en sammenhæng af et bølgende blik, som gentager sig i resten af udstillingen. Da jeg senere støder på værkerne Luftens rörelser og The Golden Flow I og II af samme kunstner, føles det en smule forudsigeligt, men trygt, med en fortsættelse af den etablerede stemning. 

Luftens rörelser er et hvidligt papirklip, med små udklippede tårer eller dråbeformer, placeret over et vinduesparti fra gulv til loft.  Placeret i udstillingens to bagerste rum med udsigt til den aktive jernbane, er Luftens rörelser et universskabende og kontrastfyldt værk, en slags lille pause som hele Heimdal Kunstforening i sig selv også er. Det bevægende materiale, meleret hvidt, giver plads til en dæmpet eller afskærmet tilstand.  Det er et værk som i sin simplicitet giver meget af sig selv, fordi det rører på sig, og får beskueren til at røre på sig. Jeg føler igen lidt jeg kunne være et sted på havet. Luftens rörelser er i en legende dialog med beskuerens bevægelser, lys og skygger. De små, styrede former i papirklippet, bliver en slags kighuller ud i alt det stressede liv og hverdagen, vi ikke har lyst til at skulle tænke på, i hvert fald ikke lige nu, lige her. 

Lidt af den samme simplicitet gør sig gældende for Nordenströms værker O Futura og Oo oo0O, en udforskelse af fragmenteret lingvistik. Her er en enkelt bogstav, O, skrevet i versaler, med omkringliggende O-formationer. Værket fremhæver den sensualitet der er ved det enkelte bogstav, men det minder mig samtidig også om alle de regler, bogstaver og stavelser vi som børn lærte at adskille, i håbet om at kunne læse, bare at dette værket nedbryder de implicitte regelsæt vi lærte om i alfabet og talrækker. Lingvistikken sættes på en måde på spil i Nordenströms leg med enkelte bogstaver og tal. Hun undersøger på hvilke måder man kan udnytte et enkelt bogstav skrevet i versaler, og konnoterer mere en flydende form end et defineret tegn. 

Semiotik synes også være et gennemgående tema i udstillingen, som især tillægger sig Nordenströms arbejde. En leg med tegn; opfundne og nogle vi kender i forvejen, som bliver sat sammen i en ordineret og selvbevidst rækkefølge, som har stor betydning for den visuelle fremstilling og oplevelse af værkerne. I Nordenströms værk O i rörelse, oplever jeg O´et mere levende end i de andre værker i udstillingen. Her arbejder kunstneren afgrænset med O, o eller 0, hvilket giver en dynamisk tilstand, og minder os om at vi er i evig bevægelse med jordens tektoniske plader, med aldring og forfald, selv om alt synes at stå stille. 

Den samlede oplevelse af udstillingen er lidt blandet. Det lykkedes Aronsson og Nordenström at gå i dialog over og gennem hinandens værker; der synes at opstå et næsten symbiotisk bånd mellem kunstnerne, visionerne og værkerne. Udstillingens udfordringer relaterer sig til kurateringen. Det samlede kompositoriske overblik gør at det kan føles svært at adskille rummene samt værkerne fra hinanden. Der manglede et fokus på fysisk og sanselig tilstedeværelse af værkerne, noget der bryder med det todimensionelle. Jeg savner i tillæg en leg og dialog mellem udstillere og udstillingssted, og en bedre udnyttelse af alle de uudnyttede flader og afkroge af Heimdal Kunstforening. Udstillingen er æstetisk tilfredsstillende, men som jeg bevæger mig gennem rummene, bliver jeg i tvivl om jeg er underholdt. Måske opstår der et savn af et overraskelseselement. 

Artikkelfoto: Susann Jamtøy

Grader av Läsbarhet
Märit Aronsson & Lina Nordenström
Heimdal Kunstforening
22.10-21.11.2021